Om forfatteren

Kathrine Stege Philipsen

Professionelt er jeg uddannet som fysioterapeut fra Fysioterapeutskolen i Holstebro 1981, og har først været ansat på Varde sygehus og senere på Herning Sygehus, før jeg blev praktiserende fysioterapeut i 1983. Her var jeg først selvstænding fysioterapeut og kort tid efter blev jeg klinikejer, med to kompagnoner. Jeg har været klinikejer indtil maj måned 2024, hvor jeg hat besluttet mig til, at sælge min klinikandel og blive freelance.

Jeg har interesseret mig meget for fysioterapi og udvikling, med bl.a. mange kurser i osteopati, men de seneste næsten 20 år har jeg videreuddannet mig en lidt anden retning.
Jeg har taget en Master i Humanistisk Sundhedsvidenskab, hvor mit masterprojekt hed Fysiskstresshåndtering og dette emne er nu blevet til bogen ”Bliv ven med din
stress”.

Jeg har en stress-coach uddannelse fra Majken Matzaus institut i Kbh., diplom i psykologi, uddannelse i integral sexoligi, examineret hypnoterapeut, uddannet som
medicinsk akupunktør under danske fysioterapeuter ,samt examineret astanga yoga
instruktør.

Privat er jeg født og opvokset i Silkeborg og er for ca. 40 år siden vendt tilbage hertil, hvor jeg nu bor i Svejbæk med min mand igennem 42 år, Jens Philipsen. Vi har tre dejlige børn, tre børnebørn og to bonus børnebørn, der alle bor i nærheden af Kbh.

Jeg nyder mit nye liv, med mere plads til familie, venner, golf og litteratur. Jeg bor naturskønt ved de store skove i Svejbæk som jeg holder meget af at vandre i, og så er vi meget glade for at rejse og opleve den verden vi lever i.

Kort om Kathrine

  • 1981 – Uddannet fysioterapeut fra VIA i Holstebro
  • 2011 – Master om fysisk stresshåndtering i humanistisk sundhedsvidenskab
  • 2013 – Stresscoachuddannelsen fra Majken Mazau
  • 2015 – Diplomuddannelse i psykologi
  • 2018 – Hypnose og Integral sexologi fra HEG i Århus

Bestil bogen for kun 200 kr.

Scroll to Top