Ja, nu kan vi se det. Lyset for enden af tunnelen. 

Det giver os tro og håb, men endnu ikke kærlighed.

I Coronaens skygge

Vi har levet i coronaens skygge i næsten et år nu, og for de fleste i Danmark går det ok godt på trods af, at alle er ved at være ret udmattede af at finde grænser for det sociale liv.

  • Hvem vil du/kan du tillade dig at ses med.
  • Hvordan skal I ses?
  • Har de andre samme normer for deres restriktioner, eller holder de f.eks. festlige sammenkomster, bare uden dig?
  • Hvornår føler man sig sikker i det offentlige rum?

Alle disse spørgsmål, fører til flere bekymringer og for nogle mere angst. Vi frygter jo for de ikke synlige smitteforhold, og vi oplever en kollektiv frustration og angst.

Coronaangst.

Hvordan kan vi så bearbejde angsten?

  • Normalt skal vi behandle angst ved at se den i øjnene og gå ind i den, og opleve at den ikke er farlig. Men det går ikke denne gang.
  • Det er farligt, og det bliver vi også tudet ørerne fulde med.
  • Vi bliver alle coronaforskrækkede.

I stedet skal vi rette fokus mod de ting, der gør os glade, de ting der giver os en god følelse af velvære i kroppen. Vi finder måske nye ting, som vi også efter corona vil fastholde.

  • Vi værdsætter mere den gode telefonsamtale.
  • Vi værdsætter gåture, cykeltuer og jeg ser flere kaffekopper drukket i naturen end tidligere.
  • Vi oplever læseklubber og bogbytning.
  • Folk maler huset og bygger om, og haven får en ekstra tur, i et omfang som sjældent set.

Den nye dagligdag

Der er udfordringer med hjemmearbejde og børn, men det ser også ud til, at der bliver spillet mange flere spil, lagt puslespil mv.  i de små hjem. Man værdsætter de små og nære ting, ser det ud til.

Parforholdene blive udfordret og nogle vælger at skilles, mens andre kommer styrket ud. Mange sammenligner nok situationen lidt som en krigstilstand – en pandemikrig, som helst skal vindes med parforholdet intakt.

De enlige er en anden sag. Det er meget forståeligt, at der her lettere opstår ensomhedsfornemmelse og selvisolation.

Hvis man er udsat og begrænser ex. al handel til nettet, kan man jo gå en hel dag uden at tale med nogen. Godt der findes besøgsvenner og anonyme telefonlinjer https://startlinjen.dk/  så man kan snakke med nogen, hvis ensomheden bliver for slem.

Jeg læste et spændende indlæg om tidsfornemmelse. Forfatteren til det, talte om begrebet oplevelse af tid. Det med at” Tid” fyldt med oplevelser ex. rejser kan føles lange, mens måske dette efterår, som jo har været langt, kan føles kort, fordi oplevelsesmængden er så indskrænket. En relativ oplevelse af tid, som et tankevækkende element.

Vi må prøve, at rette blikket imod alt det gode, og alt det vi er taknemmelige for.

F.eks. at vi har en samfund , der passer godt på os, og er rede til at behandle os, hvis vi bliver syge. Hold da op hvor er vi heldige i dette land. Selv hvis du siger nej tak til en vaccine,  som skal beskytte os imod corona, så vil du blive behandlet, hvis du skulle få corona. En tanke værd ikke?

 

Ja, nu kan vi se det. Lyset for enden af tunnelen.

Det giver os tro og håb, men endnu ikke kærlighed.