2020 har været en underligt og skelsættende år for hele verden.

For vi danskere begyndte det hele jo mere eller mindre den 11 marts, med statsministerens tale til nationen, om nedlukning af Danmark.

Så surrealistisk, når vi tænker tilbage på den mere sorgløse tid, før corona.

Verden gik fremad økonomisk, vi gik fremad, og den største krise var nok klimakrisen. Den er der jo selvfølgelig stadig, men det er for de flestes vedkommende ikke den, der giver angst, usikkerhed og afsavn, selvom den måske burde.

Håndsprit og masker

Vores billede af, hvad der er virkeligt farligt, har ændret sig. Vi ved faktisk godt, at trafik er det allermest farlige, men denne underliggende trussel om sygdom og eftervirkninger af corona, er noget, som vi alle må håndtere ikke bare med masker og håndsprit, men også inde i os selv.

Hudsult, utryghed og angst

Vi må selv lave egne risikovurderinger og se på, om vi som individ føler os truede.

Smittetallene har været faldende, men stiger igen, men hvor meget betyder det for dit eget sind.

  • Bekymrer det dig
  • Er du alene,
  • Savner du nogen at give et kram,
  • Har du fået regulær ”hudsult”?

 

Det, konstant at være bekymret eller at være alene, især hvis man føler sig ensom, er en alvorlig trussel imod helbredet, hvor forhøjet blodtryk, og depression er en stor risiko. Relationer er meget væsentlige for vores følelsesmæssige velvære udtaler Brené Brown, som er amerikansk samfundsforsker.

Kropssprog med maske?

Kan du mærke, at vi har forandret os overfor hinanden med færre håndtryk og kram, eller betyder det ikke så meget for dig? Kan du mærke at det er svært at tolke kropssprog med maske på?

Jeg er selv en meget fysik person, der elsker knus og kram, og kan mærke, at jeg synes, det er fattigt, når jeg går til fest, at vi bare siger hej, hej til alle og ikke tager en krammerunde som tidligere. Det har også generet mig, at vi, når vi handler, næsten skyr hinanden. For et venligt blik giver jo ikke smitte.

Vores kropssprog har forandret sig markant. Vi forskanser os bag en maske i den offentlige trafik, som vi skal (selvom det synes at ændre smitte tryk minimalt). Dette gør os fattigere i at tolke andres gestik og udtryk, hvilket gør den spontane samtale fattigere.

Angsten er krøbet inden under huden

Frem for alt, har vi alle oplevet en snært af angst, angst i en fyldt bus, angst hvis vi har haft lidt feber, hoste eller tegn på forkølelses, og hoster andre bliver vi også nemt utrygge og usikre. Angsten for sygdom og denne mikroskopiske virus, der smitter så nemt, er krøbet ind under huden på os.

Det er jo en regulær og global angst som er krøbet snigende ind på os. Den værste af alle angst former, dødsangsten.

Vi må håbe, at det hele ændrer sig igen, når der kommer en effektiv vaccine, som kan få os til at sige corona pyt, vi bliver helt raske igen.

Men indtil videre lukker fester, gymnastikarrangementer, julefrokoster, bare for at nævne nogle af de hundredevis af tilbud, vi elsker at dyrke.

Det kan faktisk også være svært at komme til lægen, der helst først vil se dig, når du har en negativ coronatest, selvom du er meget syg af andet. Det er som om, at  vi helt har glemt, at folk også bliver syge med feber af andre ting end corona.

Find glæden, fordybelse, dit liv.

Så, hvor finder vi glæden i alt det her? Du kan formegentlig finde lidt mere tid og overskud til fordybelse. Måske dyrke den lidt introverte side som de fleste også har lidt af, med mindre sociale arrangementer og måske ditto pligter.

Fordybelse fører jo ofte til gode ideer, og måske opdager du selv, at ved at sidde og stirre ud i luften, så kan de gode ideer komme snigende ( citat fra  Neurolog: Peter Lund Madsen).

Måske kan du også i denne tid, blive lidt mere afklaret på, hvad du egentlig vil og ikke vil med dit liv.

Det med at spørge sig selv, hvad er det egentlig du vil, hvad holder dig tilbage for at opnå det, og hvad skal der til for, at jeg kan nå mit mål. Og endelig, hvordan vil det føles, når jeg har nået mit mål.

 

God fornøjelse og husk:

Det går nok endda!

 

Kathrine Philipsen.